Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/norden2005.dk/public_html/wp-content/themes/porto/inc/admin/ReduxCore/inc/extensions/customizer/extension_customizer.php on line 751
Nordisk Samarbejde – Dansk Formandskab 2005

Norden i en ny tid – Dansk formandskab 2005

Danmark har i 2005 formandskabet for det nordiske regeringssamarbejde. Temaet for formandskabsprogrammet er ”Norden i en ny tid – Viden, dynamik og samarbejde”.

Det er nødvendigt, at det nordiske samarbejde er dynamisk og tager de udfordringer op, som følger af globaliseringen.

De nordiske velfærdsstater er alle højt udviklede videnssamfund og har på denne baggrund fundet deres plads i den internationale arbejdsdeling.

Denne plads, der giver mulighed for såvel et højt offentligt som privat forbrug, er imidlertid ingen selvfølge, og der vil til stadighed skulle arbejdes herfor.

Det danske formandskab vil stille skarpt på områder, hvor der er en klar nordisk nytte af det nordiske samarbejde, og Danmark ønsker at understrege vigtigheden af nordisk samarbejde om livslang læring, innovation og udvikling af samarbejdet mellem forskning og erhvervsliv.

Globalisering betyder også en international konkurrence, hvor kun få områder fredes. Den offentlige sektor i Norden er i en international sammenligning enkel, ligetil og ubureaukratisk. Det er den i kraft af en evne til fornyelse og forståelse over for borgernes og virksomhedernes behov.

Det afgørende for det nordiske samarbejdes fremtid er, at det til stadighed er drevet af viljen til forandring, har politisk og offentlighedens interesse og er i stand til at give politiske resultater til gavn for borgerne i de nordiske lande.

Det nordiske samarbejde skal være resultatorienteret, politisk relevant og må ikke drukne i bureaukrati og teknokrati!

Overordnede temaer for formandskabsprogrammet

  • Viden og innovation
  • Norden uden grænser
  • Effektivitet i det nordiske samarbejde

IFM Investors.